Siden worldcuppen var færdig i marts har jeg testet det nye bindingssystem fra Rottefella: NTN (New Telemark Norm), samt nye støvler fra Garmont. Jeg har monteret et par af mine fantastiske Stöckli-ski med bindingen og kørt frit i Hafjell, men har ikke haft mulighed for at prøve systemet i en portbane. Jeg føler stor forskel mellem at køre med hhv. Cobra og NTN. Jeg føler indtil nu at NTN er mere stabil, men savner lidt den skarpe følelse fra Cobra-bindingen. Jeg har ikke kørt så mange dage, og siden der er så store forskelle kræver det mange timer i sneen for at blive vant til udstyret.
Jeg havde lyst til at se hvordan NTN virkede i en portbane, så jeg kørte NTN i weekendens Norgescupafslutning i Trysil. Min følelse var “uvant”, men jeg synes alligevel at have ok kontrol på udstyret. Der er mange udøvere der har brugt lang tid for at undgå at få tillægssekunder med NTN, så det var også et af målene med at teste det i en konkurrencesituation med portdommere til at afgøre stilen.
I første omgang kørte jeg ind til 3. bedste tid med 0 tillæg! Det er jeg utrolig godt tilfreds med.
I anden omgang var banen stukket om. Jeg følte mig mere tilpas med udstyret, og følte det gik ret godt i banen. Med god fart på hoppet kom jeg langt over grænsen, og var ikke i 100% balance da jeg landede. Min ene ski greb fat i underlaget og så lå jeg dér. Jeg ved egentlig ikke helt hvad der skete, men luften var slået ud af maven og det gjorde ondt i brystet. Jeg kørte ud. Et kvarters tid senere begyndte det at gøre ondt i ryggen, så jeg var lidt usikker på hvor skaden egentlig var opstået. I løbet af aftenen satte smerterne sig stærkere i ryggen og efterhånden også ned i den ene fod.
Her til morgen besluttede jeg at køre direkte til sygehuset i Lillehammer, hvor lægen konstaterede ribbensbrud og en forstuvet ankel.
Nu må jeg bare sørge for at drikke nok vand og holde foden og humøret højt.
Den kommende tid står i skolens tegn, hvor der er nok at se til med opgaveindleveringer og eksamen.









